1. konsultation
Vi taler om dine smerter, mens du fortæller om din smertetilstand, hvordan den er opstået, og hvordan du har haft det efterfølgende – vi lytter og stiller spørgsmål undervejs.
Du bliver undersøgt og får en diagnose
Vi undersøger din rygsøjle og/eller det led, hvor du har smerter, for nedsat funktion, bevægelighed og hævelse, og vi vurderer om, der er behov for et røntgenbillede eller ultralydsscanning.
Du får kiropraktisk behandling
Vi løsner muskler og bindevæv, så området bliver bedre gennemblødt, og behandler derefter leddet – ofte med en ”knæklyd”, som skyldes små luftbobler i leddet. Behandlingen kan give bedre bevægelighed, mere afslappede muskler og færre smerter. Vi tilbyder også laserbehandling af bløddelsskader i muskler, sener, ledbånd og slimsække. Et typisk behandlingsforløb er 3-5 behandlinger.
Du får gode råd med hjem
En vigtig del af vores behandling er at rådgive om, hvilke øvelser og hvilken træning, der er god for dig. Du får også et overblik over, hvor mange gange, du skal komme fremover. Selvom dine symptomer ligner de symptomer, som en nabo eller bekendt har oplevet, kan du sagtens have brug for et helt andet behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at du lytter til vores rådgivning.
Din krop reagerer på behandlingen
Det er helt normalt, at du kortvarigt bliver øm i det område, hvor du er blevet behandlet. Du skal huske på, at målet med behandlingen er at få din krop tilbage til normal tilstand.
Husk at tid spiller en vigtig rolle i dit behandlingsforløb. Selvom dit problem er opstået akut, har dine led, sener og muskler ofte været belastet over længere tid. Derfor vil det også tage tid at komme tilbage til en normal tilstand igen.
Det er også godt at tænke på, at resultatet af en kiropraktisk behandling ikke er ”enten-eller”. De fleste af vores patienter bliver smertefrie, andre kan ikke blive helt smertefrie, men kan dog ofte få varig lindring. Smertelindring betyder forbedret livskvalitet for dig og for dine pårørende.
Har du nogle spørgsmål?
Så kan du sende dem til mig via formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Felter markeret med * skal udfyldes.